Seværdigheder i New Zealand
New Zealands trumfkort er naturen – og den skifter karakter for hver time bag rattet. Her er de oplevelser, de fleste bygger ruten omkring.
Sydøen
- Milford Sound – fjorden over dem alle med lodrette klippevægge og vandfald; sejl eller kajak, og kør selv den spektakulære vej ind fra Te Anau
- Queenstown – eventyrhovedstaden: bungy, jetbåd, faldskærm og vandreture
- Aoraki/Mount Cook – landets højeste bjerg med stjernehimmel i verdensklasse
- Franz Josef & Fox Glacier – gletsjere der næsten når regnskoven; heli-hike er den store oplevelse
- Abel Tasman National Park – gyldne strande og kystvandring i solrigt klima
Nordøen
- Tongariro Alpine Crossing – en af verdens bedste dagsvandringer over vulkanlandskab og smaragdgrønne søer
- Rotorua – boblende mudder, gejsere og levende maorikultur
- Hobbiton – filmkulissen fra Ringenes Herre, en times kørsel fra Rotorua
- Bay of Islands – 144 øer, delfiner og sejlture i subtropisk klima
- Waitomo Caves – grotter oplyst af tusindvis af glowworms
Tip: Undervurdér ikke afstandene og de snoede veje – planlæg færre stop med mere tid på hvert sted. New Zealand belønner langsom rejse.