Om New Zealand

New Zealand – på maori Aotearoa, "den lange hvide skys land" – ligger så langt væk fra Danmark, som man næsten kan komme: 18.000 kilometer og 10-12 timezoner. Landet består af to hovedøer og omkring 700 mindre; tilsammen på størrelse med Storbritannien, men med kun godt 5 millioner indbyggere – og cirka 25 millioner får. Resultatet er et af verdens mest tyndtbefolkede udviklede lande, hvor naturen aldrig er mere end få minutter væk.

Geografien – en verden på to øer

New Zealands trumfkort er den geologiske spændvidde. Landet ligger på grænsen mellem den australske og pacifiske kontinentalplade, og det mærkes:

• Nordøen: Vulkanernes ø – aktive kegler som Ruapehu og Tongariro, gejsere og boblende mudder i Rotorua, subtropiske strande i nord og hovedparten af befolkningen (inkl. Auckland med en tredjedel af alle newzealændere)
• Sydøen: Alpernes ø – Southern Alps rejser sig til 3.724 m (Aoraki/Mount Cook), med gletsjere, fjorde i sydvest (Fiordland), tørre højsletter i regnskyggen mod øst og regnskov på vestkysten, et af verdens vådeste steder

Afstanden fra subtropisk nord til subantarktisk syd svarer til fra Skagen til Sahara – deraf rådet om at pakke til fire årstider.

Historien i korte træk

New Zealand var det sidste større landområde på Jorden, mennesker bosatte: Polynesiske søfarere – maoriernes forfædre – ankom i store havgående kanoer omkring år 1250-1300. Maorierne udviklede en rig kultur med stammeforbund (iwi), udskårne forsamlingshuse og en mundtlig tradition, der stadig bærer landets identitet.

Hollænderen Abel Tasman så landet i 1642 (deraf navnet, efter provinsen Zeeland), men først James Cooks kortlægning fra 1769 åbnede for europæisk kontakt. I 1840 underskrev britiske repræsentanter og omkring 540 maori-høvdinge Waitangi-traktaten – landets grundlæggelsesdokument, hvis to sprogversioner (og deres forskelle) præger newzealandsk politik den dag i dag. Kolonisering, jordkonflikter og krige fulgte; i det 20. århundrede udviklede landet sig til en selvstændig nation – med en stolt tradition som socialt foregangsland: verdens første land med stemmeret til kvinder (1893).

I dag er forholdet mellem pakeha (europæisk-newzealændere) og maori centralt i landets selvforståelse: Maori er officielt sprog, haka og pōwhiri (velkomstceremoni) er nationale symboler, og stednavne bærer i stigende grad begge navne – som Aoraki/Mount Cook.

Naturen – en evolutionær tidslomme

New Zealand rev sig løs fra urkontinentet Gondwana for ca. 80 millioner år siden – før pattedyrene tog over. Uden landpattedyr (de eneste oprindelige er flagermus) udviklede fuglene sig til at fylde alle roller: kæmpemoaen (uddød), kiwien der snuser sig frem om natten, verdens eneste alpine papegøje (den drilske kea) og verdens tungeste papegøje (den natlige, uddøelsestruede kakapo). Da mennesker og deres medbragte rotter, hunde og senere hermeliner ankom, var fuglene forsvarsløse – og naturbeskyttelse er i dag en national mission med rovdyrfrie ø-reservater og målet "Predator Free 2050".

Andre naturmarkører: 30 % af landet er beskyttet natur, ingen slanger overhovedet, næsten ingen farlige dyr – og en sol, der pga. det tynde ozonlag brænder markant hurtigere end i Europa.

Samfund og kultur i dag

• Kiwierne (kælenavnet gælder både fugl og folk) er uformelle, hjælpsomme og udendørs-orienterede – "tramping" (vandring), rugby og bageriernes meat pies er nationale institutioner
• Rugby: All Blacks og deres haka er landets største kulturexport næst efter …
• Film: Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi ændrede landets turisme for altid – "filmturisme" er stadig stor (Hobbiton, Weta Workshop)
• Vin og kaffe: Sauvignon blanc fra Marlborough og pinot fra Central Otago i verdensklasse – og en kaffekultur (flat white!), der tåler sammenligning med nogen
• Økonomien hviler på landbrug (mejeri!), turisme og film/tech; levestandarden og priserne ligner Nordeuropas

Vidste du at …

• Wellington er verdens sydligste hovedstad – og en af de mest blæsende
• New Zealand ligger først i verdens tidszoner: Nytåret rammer her først
• Landet har tre officielle sprog: engelsk, maori og newzealandsk tegnsprog
• Der går ca. 5 får på hver indbygger – engang var det 22
• Zorbing (at trille ned ad en bakke i en kæmpebold), bungyjump som kommerciel aktivitet og jetbåden er alle newzealandske opfindelser

New Zealand er kort sagt et ungt land på ældgammel grund: en 800 år gammel menneskehistorie oven på 80 millioner års isoleret natur. Det er den kombination – plus venligheden – der får så mange til at kalde det deres bedste rejse.